Nyt teleslyngeteam og NEM-løsning

teleslynge

Nyt dedikeret teleslyngeteam!

Hos Sicom A/S er vi glade for det stærke samarbejde vi har med vores kunder og forhandlere!

Den store aktivitet på teleslyngeområdet har hos Sicom A/S givet anledning til en intern reorganisering. For bedst at kunne give de kunder, som henvender sig angående teleslyngeanlæg, hurtig respons har vi styrket det team, der tager sig af opgaver indenfor netop det område.

Vi har gennem næste 10 år haft et stærkt og solidt samarbejde med Ampetronic Ltd. om vores projekter på teleslyngeområdet. Nu samler vi vores styrker i et dedikeret team og vi tror på, at det vil være til stor gavn – både for os og for vores kunder.

I vores teleslyngeteam vil I kunne møde:

Brian Mønster Nielsen. Brian arbejder med rådgivning, design, tilbudsgivning og installation. On site kan Brian desuden hjælpe med metaltabsvurdering, udfærdigelse af målerapporter, dokumentation.

Anders Friis Hansen. Anders’ opgaver indbefatter rådgivning, design, tilbudsgivning og installation.

Henriette Terkelsen. Henriette står for rådgivning i forhold til lovkrav og standarder. Hos hende kan I desuden få assistance vedrørende kommunikation omkring teleslynge, dokumentation og skiltning.

Og selvfølgelig Peter Schmidt, som stadig driver butikken, men som samtidig arbejder med rådgivning, design, tilbudsgivning, installation og on site-opgaver.

Udover de fire medarbejdere i teamet, er det selvfølgelig altid muligt at trække på vores stab af kørende teknikere, når I møder dem hos kunderne.

NEM-løsning uanset behov!

Vi ved at vores kunder er meget forskellige og har vidt forskellige udgangspunkter, når det kommer til installation af teleslyngeanlæg. For nogle kunder er det nok at købe produkter og blive vejledt i installation, mens det for andre er vigtigt at have en ekspert med i hele processen fra indledende samtaler til afsluttende dokumentation og serviceordning. Og en del kunder lander et sted midt i mellem.

Derfor har vi igennem flere år tilbudt det, vi kalder en NEM-løsning. Med NEM-løsningen kan du få lige præcis den hjælp, du har brug for. Det vil typisk dreje sig om:

– assistance i forbindelse med udarbejdelse af beskrivelse til udbudsmateriale,

On site målinger af metaltab med henblik på at undgå over- eller underdimensionerede installationer,

beregning af nødvendigt materiale til installation samt udarbejdelse af tilbud på disse,

– udarbejdelse af slyngedesign og komplet installationsvejledning med arbejdstegninger,

montering og tilslutning af udstyr,

måling og kontrol af udlagte slynger inden lukning af gulv/loft,

– on site udarbejdelse af målerapport og dokumentation,

– årligt eftersyn og målerapport.

Med NEM-løsningen får du lige præcis det du har brug for og du kan frit vælge, hvilke ydelser, der er nødvendige for dig.

Sicom A/S er sat i verden for at skabe gode løsninger for vores kunder og med det nye styrkede teleslyngeteam er vi sikre på, at vores løsninger og samarbejder kun bliver endnu bedre. Vi ser frem til mange spændende opgaver, udfordringer og samarbejder!

Du kan læse om nogle af vores løsninger under cases.

Er du mere interesseret i vores produkter fra Ampetronic Ltd., kan du bare klikke her.