Mød os på Kirkens Forum og hør mere om totale AV-løsninger til kirker og sognegårde

Mød os på Kirkens Forum og hør mere om totale AV-løsninger til kirker og sognegårde!

Når Kirkens Forum løber af stablen den 29. og 30. september, kan du møde Sicom A/S på stand nummer D-3174. Her kan du blive præsenteret for vores udbud af AV-løsninger til kirker og sognegårde.

 

Lær mere om teleslynger, højttalere, streaming og andre AV-løsninger

Teleslyngen er vores kerneprodukt og det, som har lagt grundstenen for virksomheden. Vi arbejder tæt sammen med vores engelske leverandør Ampetronic Ltd., som i løbet af det sidste år har sendt flere nye, spændende produkter på markedet. Vi introducerer gerne til disse produkter og de nye muligheder de medfører.

Ved du forresten, hvilke krav dit teleslyngeanlæg skal leve op til? Vi kan rådgive om lovkrav og standarder og medbringer en lille sammenfatning af de vigtigste krav på området.

Inden for de seneste par år har vi i stigende grad oplevet en interesse i forbedringer af kirkernes lyd- og højttaleranlæg. Flere og flere kirker har brug for at kunne bruge højttaleranlægget til andet og mere end tale, hvilket stiller nye og øgede krav til anlæggene. Kom og få en snak om din kirkes behov og muligheder.

For nogle mennesker bliver det i kortere eller længere perioder af livet umuligt at komme i kirke.

Det gør dog ikke gudstjenesten mindre vigtig! Og hos Sicom A/S vil vi være med til at sikre, at alle, der gerne vil følge med i deres lokale gudstjeneste, har mulighed for det – også selvom de ikke kan møde op i kirken. Med et meget simpelt streamingsystem er det nu muligt at sende gudstjenesten live direkte fra kirken og hjem i stuen. Der kan streames til fællesantenne såvel som til TV, PC, tablet eller sågar smartphone – og du kan selv bestemme, hvem der kan se med.

Kom forbi og hør mere!