Mød os på ProAV Expo

Vi deltager i Skandinaviens største AV-messe!

Mød os i Bella Center den 31. oktober og 1. november, når Skandinaviens største AV-messe løber af stablen!

På Sicoms stand vil du kunne se, høre og opleve vores nyeste produkter fra blandt andre engelske Contacta, ligesom du vil kunne få en snak med vores medarbejdere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre arbejdet med teleslynger og andre hjælpemidler for mennesker med høretab så simpelt og nemt som muligt.

Vi får desuden besøg af repræsentanter fra vores hovedleverandører: Contacta og Peli ProductsTM.

Vi glæder os til to dage med store oplevelser, gode møder og masser af højt humør.

 

Om ProAV Expo

ProAV Expo er Skandinaviens største AV-messe; her mødes branchefolk, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, detailhandel, oplevelsesindustrien, offentlige institutioner, kursus- og konferencesteder, koncert- og eventsteder og henter ny inspiration til audio-, video- og lysudstyr til events og installationer, indretning af mødelokaler med skærme og lyd, kameratilbehør og meget mere.

På ProAV Expo 2018 bliver der præsenteret nyheder fra alle de toneangivende brands inden for AV, film, tv, video, foto, lyd, lys og teknologi. På mange af standene kan man opleve nye modeller, før de kommer til landet – og få lov til at kigge nærmere og teste udstyret.

ProAV Expo er også blevet messen, hvor danske erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, detailhandel, kursus- og konferencecentre mv. henter ny inspiration til indretning af mødelokaler, videokonference-teknologi, av-teknik og digital skiltning.

ProAV Expo byder på flere end 22 gratis seminarer på 2 dage, hvor besøgende kan få ny inspiration, ny viden og blive en hel del klogere på AV-teknologien. Vi har fået kreative og teknisk kompetente branchefolk, kendte såvel som mindre kendte, fra både indland og udland til at komme og øse ud af deres viden. I år er der 3 seminarområder.

ProAV Expo 2018 foregår i Bella Center, Øst-hallen, som ligger tættest på Metroen i dagene 31. oktober og 1. november. Åbningstider: onsdag fra 10 – 19 og torsdag 10 – 17. Der er gratis adgang. Læs mere og tilmeld dig på proavexpo.dk