Teleslynge i Købelev kirke

Anlægget med teleslynge i Købelev kirke består af teleslynge, forstærker, fire højttalere og trådløse mikrofoner.

Da Købelev Kirke kontaktede Sicom A/S for at få et tilbud på et teleslynge- og højttaleranlæg havde man et bestemt fabrikat i tankerne. Man havde hørt et anlæg i en anden kirke, og syntes at det var så godt, at man ønskede det samme. Det var dog en temmelig dyr løsning, man havde set sig varm på. Hos Sicom er alle vores løsninger skræddersyede og efter et besøg i kirken blev det aftalt, at der skulle laves en prøveopstilling med vores produkter. Dette gjorde vi for at vurdere og demonstrere, hvordan anlægget fungerede i rummet. Efter prøveopstillingen stod det klart, at vores løsning var fuldt ud tilfredsstillende og mindst lige så god som det noget dyrere alternativ.

Teleslyngeanlægget

Anlægget med teleslynge i Købelev Kirke er en type anlæg som personalet i mange mindre kirker vil kunne genkende. Anlægget består af teleslynge, forstærker, fire højttalere og trådløse mikrofoner. Det er taleoptimeret til to positioner – foran alteret og på prædikestolen. Positionen skifter automatisk og er styret af vægten på prædikestolen. Når præsten træder op på eller ned fra prædikestolen, skifter positionen automatisk. Dette er en installation som passer godt til mange kirkerum. De endelige valg sker dog altid ud fra en vurdering af det enkelte projekt.

En almindelig udfordring i kirkerum med hvælvinger som dem, der er i Købelev Kirke, er akustikken. Rummene har typisk en akustik, som egner sig dårligt til tale.  I Købelev Kirke er man kommet ud over en del af den problematik ved at vælge fire højttalere i stedet for to. Lyden spredes nu bedre i rummet, selvom man ikke kan komme helt af med problemet. I Købelev Kirke har man desuden valgt at investere i en serie højttalere, som både er optimeret til tale og musik. Det betyder at man ved kirkekoncerter eller afspilning af musikfiler, f.eks. til begravelser, får alle de fine detaljer i musikken med uden at gå på kompromis med taleforståeligheden.

Eksempel på højttalerinstallation

Eksempel på højttalerinstallation

Eksempel på højttalerinstallation

Eksempel på højttalerinstallation

Kontakt os her og hør mere om hvad vi kan tilbyde jeres kirke.

Forrige
Forrige

Mød Sicom på messe i Fredericia

Næste
Næste

Frekvensomlægning 2020