Sti-måling

Taleforståelighed,  STI

Af Eddy Bøgh Brixen

Højttaleranlæg installeres bl.a. fordi det skal forbedre muligheden for at høre, hvad der bliver sagt. Det gælder om at taleniveauet er tilstrækkeligt hos tilhørerne; men mindst lige så vigtigt som lydstyrken er taleforståeligheden i anlægget.

Generelt bliver taleforståeligheden ringere, hvis rummet har lang efterklangstid. Det samme gælder, hvis der er kraftige forstyrrende refleksioner, eller hvis der er høj baggrundsstøj. Et dårligt højttaleranlæg kan faktisk også ofte være årsag til ringe taleforståelighed. Hvis man i tilhørerpositionen hører lyd fra mange højttalere på en gang, og lyden ikke kommer nogenlunde samtidig, kan det være et problem at opnå en passende forståelighed.

Taleforståeligheden – fra taleposition til tilhørerposition – kan beregnes og måles helt objektivt og angives ved et tal. I dag bruges et mål, der kaldes STI, hvilket er en forkortelse for “Speech Transmission Index”. STI angiver i hvor høj grad tale kan “overleve” på vejen frem til lytteren. Metoden er beskrevet i en international standard: IEC 60.268 Sound system equipment – Part 16: Objective rating of speech intelligibility by speech transmission index.

I målingen af STI udsendes en brusende lyd i højttalerne. Lyden, eller støjen som det er, er opdelt i frekvensbånd. Hvert frekvensområde moduleres på samme måde, som stemmen moduleres ved tale. Denne lyd måles i de tilhørerpositioner, man ønsker at dokumentere. Ved at måle over det meste af frekvensområdet, kan man også bruge målingen til at analysere, hvor der kan være problemer med at opnå en passende forståelighed.

Når der beregnes eller måles anvendes en skala, der går fra 0 (ingen forståelighed) til 1 (maksimal forståelighed). Disse talværdier omsættes derefter til en række bånd benævnt A+ (det bedste) til U (det ringeste).

 

STI måling
Skala for vurdering af STI

 

Det betyder, at man kan opstille krav til taleforståeligheden før et anlæg skal skaffes – og at man kan kontrolmåle et anlæg, når det er installeret, for at se, om det opfylder de krav, der blev stillet.

Normalt vil man stræbe efter værdien D eller bedre (Bånd D ~ STI 0,60-0,64). Men i praksis er det ofte akustikken der begrænser mulighederne. Er efterklangstiden meget lang (fx > 3 sekunder) kan det i praksis være svært at opnå værdierne tilhørende bånd D og under tiden må man derfor acceptere et lavere bånd. Dog må intet anlæg være under bånd H (STI 0,44-0,48). Det kræver specialviden at opnå god taleforståelighed med højttaleranlæg i vanskelige rum.

Det er værd at vide, at selv et godt højttaleranlæg kan ikke kompensere for en taler, der mumler. Anlægget vil naturligvis blot udbringe det, der blev sagt ved mikrofonen. Til gengæld kan god artikulation sammen med et godt dimensioneret højttaleranlæg være til stor gavn og sikre, at alle kan forstå, hvad der bliver sagt.

Anvendelse af en mikrofon monteret i en hovedbøjle (kindmikrofon) giver normalt det bedste udgangspunkt for en god forståelighed.